Hvalpsund - Meet the Locals

Hvalpsund

Foto: Destination Himmerland

Havnelandsbyen er omkranset af den skønneste natur. Med sin placering på den sydlige del af Himmerlands vestkyst spiller fjorden en stor rolle i byen. Derfor er det også havnen, som er hele byens omdrejningspunkt. Her er noget for enhver sjæl – unge som ældre.

På havnen er der mulighed for krabbefiskeri fra flydebroen. Der er multibane og stor legeplads for børnene, mange lækre spisesteder med masser af fisk og et forfriskende ishus som har direkte udsigt til strand, fjord og færge. Fra havnen kan man krydse fjorden til Sundsøre med færgen, som sejler hver halve time hele året rundt. 

Naturen i og omkring Hvalpsund rummer det hele; skov, fjord, sø og skøn badestrand. Derfor er det som feriegæst i landsbyen nemt altid at kunne nyde naturen, uanset hvad ens præference er. Der kan blandt andet tilbringes en dag på Hvalpsund Golf Club, hvor der kan spilles golf på baner med både 9 og 18 huller. Foruden en dag på golfbanen, er der også mulighed for at bruge en dag med fiskestang og snøre i fiskeriets verden. Fiskegaardens put and take fiskesøer er fuld af blandt andet regnbue-, bæk- og kildeørreder. I den store sø er der ingen begrænsning på, hvor mange fisk man må fange. Så er man en haj til at fiske, kan aftensmaden nemt fanges her. 

Efter at familien (som ses i videoen) har tilbragt deres ferie i Hvalpsund, er anmeldelsen klar: 

”Det er et helt fantastisk dejligt sted at holde ferie” – June Scharbau, tilflytter og turist. 

 

Oplev også:

  • Ankeret på Hvalpsund Havn
  • Naturstien Nibe Hvalpsund

                                                                                                                                                   MTL logo

 

Følg os her:

Information

VisitHimmerland © 2024
Deutsch