Nordlys over Himmerland

Primære markeder

Foto: Daniel Villadsen

Her kan du som partner i Himmerland læse mere om, hvilke markeder vi målretter vores markedsføring.

Vi vurdere hele tiden markedet og overvejer vores indsatser. I Himmerland er vores største markeder Danmark, Tyskland, Norge og Holland - og derfor er det også på disse markeder, vi prioriterer vores indsatser. 

De udenlandske turister, ser Danmark som et trygt og sikkert land at rejse til. Så selvom inflationen måske gør, at der ikke bliver brugt så mange penge på ferien som tidligere, så er lysten til at holde ferie der i hvert fald. Det skal vi selvfølgelig udnytte - vi skal være synlige, tilstede og brande Himmerland, som den fantastiske feriedestination, det er. Vi skal overbevise så mange som muligt om, at de skal besøge dejlige Himmerland.

 

Danmark
Vores største marked er Danmark, men konkurrencen om de danske turister er stor - og derfor er det ekstremt vigtigt, vi gør en stor indsats her. Derfor skal vi brande og øge kendskabet til Himmerland endnu mere. Vi skal få flere til at få øjnene op for Himmerland og vælge Himmerland, som næste feriedestination.

Tyskland
Tyskerne udgør størstedelen af vores udenlandske gæster. Der er potentiale for flere tyske turister, men udfordringen er konkurrencen og ikke mindst at være synlig på så kæmpestort et marked. I 2024 vil vi i samarbejde med VisitDenmark forsøge at øge vores markedsandel. Vi vil afsøge mulighederne for niche-markedsføring - blandt andet vandring - men også ved at arrangere besøg af presse, bloggere og/eller influencere.

Holland
Destination Himmerland satser på det hollandske marked ved at samarbejde med VisitDenmarks markedskontor i Holland. Her er fokus blandt andet på camping, som er Hollands mest voksende ferieform. Derudover er der fokus på outdoor og samarbejde med presse, bloggere og/ eller influencere.

Norge
I 2023 og '24 har vi satset lidt mere på det norske marked, men det norske marked har været ramt af inflation og en kurs, der har gjort Danmark dyrere at rejse til og holde ferie i. Derfor oplever vi et fald i norske gæster. Ifølge analyserne vil nordmændene stadig holde ferie og har lyst til at rejse til Danmark i 2025 og formodentlig vil kursen forbedres i løbet af 2025. 

Derfor er det vigtigt, at vi ikke slipper det norske marked, men fortsat prioriterer det, så Himmerland er synlig og i nordmændenes bevidsthed, når de vælger feriedestination. 
 

Følg os her:

Information

VisitHimmerland © 2024
Deutsch